Energinet varsler prisstigninger og ændringer i afregningsmodel for solcellekunder

Pr. 1. januar 2024 sætter Energinet priserne på deres tariffer op. Derudover introduceres et nyt abonnement. Herunder kan du se, hvad det betyder for dig:

 

Energinet ejer det overordnede net i Danmark. De varsler nu tarifstigninger fra 1. januar 2024.

Det indebærer:

- Tarifferne stiger fra 0,14 kr./kWh inkl. moms til 0,1563 kr./kWh inkl. moms. Disse stigninger er på net- og systemtariffen.

- Der kommer et nyt abonnement på 225 kr./år inkl. moms pr. forbrugsmåler.

 

På Energinets hjemmeside kan du se en længere beskrivelse, hvor der også er priseksempler for private med forskellige forbrugs-intervaller: Højere priser og behov for hurtig grøn omstilling: Eltarifferne stiger i 2024 (energinet.dk)

 

Præcis som det ser ud i dag vil Energinet opkræve deres tariffer som en del af din elregning og blive viderefaktureret uden tillæg. Samtidigt er det vigtigt at fortælle, at disse prisstigninger er ens for alle, uanset hvilket elselskab man har.

 

Varsling om ændring for solcellekunder i gruppe 2 og 6

Samtidigt med den generelle stigning, som gælder for alle, så har Energinet varslet ændringer i tarifafregningen for solcellekunderne i gruppe 2 og 6. 

Ændringen medfører, at nettoafregnede egenproducenter i nettoafregningsgruppe vil blive afregnet efter øjeblikstariffering pr. 1. januar 2024.

Fremover skal du som nettoafregnet solcellekunde betale tariffer ud fra det faktiske forbrug, der leveres til dig fra elnettet, efter øjeblikstariffering. Du vil derfor ikke længere have mulighed for at modregne din elproduktion eller elforbrug på års- eller timebasis ved betaling af transmissions- og systemtarif.

Det vil dog fortsat være muligt at betale elafgift efter nettoårsforbruget - altså forskellen mellem dit forbrug fra elnettet og din egen produktion til elnettet.

Dette kan du læse mere om og se eksempler på her: Energinet indfører øjeblikstarifering og harmoniserer tarifbetalingen for alle solcelleanlæg og andre egenproducenter af el

 

Sidder du med spørgsmål til dette, så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice. Nummer og e-mail findes i bunden af siden.

Energinet laver ændringer i tarifferne