Start din iværksætterdrøm i GEVs Energy Hub

Har du den rette energi, så har vi en gratis plads til dig.
Tilbuddet gælder interesserede iværksættere i hele landet, der har fokus på energi, bæredygtighed og/eller forsyning. Vi har en række kontorpladser til rådighed, så jo før du hiver fat i os, desto bedre. Så tager vi en uforpligtende snak med dig om vores samarbejdsmuligheder.

Et fagligt miljø med fokus på din idé og iværksætterdrøm
I samarbejde med Billund Erhverv, tilbyder vi en enestående mulighed for, at du kan udvikle din idé, eller til at skalere din virksomhed. Du vil komme til at sidde i nyrenoverede lokaler, tæt på GEVs energi- og forsyningsspecialister og med tilknytning til Billund Erhvervs forretningsudviklere.

Faglige rammer

  • Bliv en del af et fagligt og professionelt miljø med mange vinkler på energi- og forsyningsbranchen
  • Klippekortsordning, der giver adgang til sparring med GEVs specialister
  • Adgang til stort netværk inden for energi og forsyning
  • Mulighed for at teste løsninger inden for energi og forsyning
  • Mulighed for at indsigt i data
  • Adgang til Billund Erhvervs iværksættermiljø, GROW Startup

Fysiske rammer

  • Gratis kontorplads hos GEV
  • Nyrenoverede kontorfaciliteter
  • Fri internet og mulighed for at printe
  • Lagerplads til eventuelle produkter
  • Frugt- og frokostordning mod betaling

Vi leder efter personer med rette fokus på den gode energi og nyskabende idéer inden for energi, bæredygtighed eller forsyning.

Stadig interesseret? Tøv ikke med at kontakte vores projektleder, Simon, på svm@gev.dk eller + 45 93 39 10 61.

 

Hvad tilbyder GROW Startup

GROW Startup er et stærkt iværksættermiljø, der drives af Billund Erhverv.
Gennem samarbejdet med GEV får du kontakt til Billund Erhvervs erfarne forretningsudviklere, som hjælper dig med sparring og vejledning - og ikke mindst skaber kontakt til andre inspirerende iværksættere.
Gennem GROW Startup bliver du en del af et stærkt erhvervsnetværk med lokale virksomhedsledere, mentorer, investorer og eksperter, som kan hjælpe med at få din virksomhed godt fra start.
Ud over GROW Startups faciliteter på Kløvermarken i Billund, er der Startup-Hubs hos eksisterende virksomheder med særlige branche- og forretningsfokus.

Læs mere om GROW Startup på www.growstartup.dk
eller kontakt Billund Erhverv direkte på telefon 69 15 21 76.

Lokaler hos GEV